Sådan skaber du et mere indbydende område omkring sengen

Seng med gavl og store gavlpuder
Sådan skaber du et mere indbydende område omkring sengen
Henrik Andersen
-
17/03/2023
-

Din seng skal bruges til at sove i – og foruden lagengymnastik med din partner, så skal den ikke bruges til så meget andet. Der er dog alligevel god grund til at indrette den, så den bliver indbydende, og det får du en række gode råd til, hvordan du gør, herunder.

Brug tæpper og puder til at skabe stemning

Tæpper og puder kan tilføje farve og tekstur til dit soveværelse og gøre sengen mere indbydende. Vælg eksempelvis gavlpuder, tæpper og puder, der matcher det overordnede farvetema, og som føles bløde og behagelige. Når du vælger tæpper og puder i farver, der komplimenterer den øvrige indretning, så skaber du et roligt udtryk.

​​Placér desuden et tæppe under sengen, hvis du vil have lidt mere hygge på soveværelset. Du kan vælge et tæppe, der matcher farverne i dit soveværelse, eller som er kontrastfuldt for at skabe lidt spil. Samtidig kan den rigtige belysning tilføje en hyggelig og indbydende atmosfære til dit soveværelse.

Skab liv og hygge med lamper

Det er altid en god idé at have flere lyskilder på soveværelset, så du kan indstille lyset efter behov. Brug lamper, der kan justeres, så du kan skabe en behagelig belysning til læsning og afslapning i sengen, men også så du kan skrue op for lyset, hvis du har brug for at kunne se, hvad du laver.

Herudover bør du også tænke funktionalitet ind i indretningen. Eksempelvis er sengeborde praktiske og kan give dit soveværelse stil. Du kan bruge dem til at opbevare bøger, briller, vækkeur eller et glas vand, som du kan drikke af i løbet af natten. Du kan også pynte sengebordet med en lampe, blomster eller andre dekorative elementer.

En sengegavl kan gøre underværker

En sengegavl kan virkelig gøre underværker for dit soveværelse. Udover at tilføje personlighed og elegance til sengen, så kan en sengegavl øge den generelle komfort på dit soveværelse. Den giver støtte til ryggen, når du sidder op i sengen, hvilket hjælper med at reducere belastningen på rygsøjlen og give en mere behagelig siddeposition.

Herudover giver en sengegavl dit soveværelse personlighed, og du kan vælge mellem mange forskellige modeller. Der findes nemlig sengegavle i en bred vifte af materialer og stilarter, så du kan altid finde en, der passer til din personlige smag og den stil, som du gerne vil have på dit soveværelse.

Copyright 2024 - Pilanto Aps
Få Apple AirPods til 0,-, når du bestiller Fri tale med 500 GB data hos Oister.
Se tilbud her!